5 spørgsmål om islam i Bulgarien 

I denne artikel søger vi svar på 5 vigtige spørgsmål om muslimer i Bulgarien. Der er oplysninger om, hvordan islam nåede Bulgarien, den muslimske befolkning, der bor der, moskeer, vigtige personligheder og endda de problemer, som muslimer står over for. God læselyst.

Hvor stor er den muslimske befolkning i Bulgarien?

Det muslimske samfund i Bulgarien består af tyrkere, pomakker og romaer. I den osmanniske periode blev tyrkere flyttet fra regionerne omkring Det Ægæiske Hav, det vestlige Sortehav og det centrale Anatolien til det nuværende Bulgarien, Grækenland, Makedonien og Kosovo. Disse steder blev således både islamiseret, tyrkificeret og adopteret som hjemland. Med den osmannisk-russiske krig i 1877-1878 blev tyrkere og andre muslimer i Bulgarien massakreret og tvunget til at emigrere.

Denne udvandring fortsatte indtil 2000’erne. Ifølge den seneste folketælling, der blev gennemført sidste år (2021), bor der i alt 6.500.000 mennesker i Bulgarien. Antallet af muslimer er endnu ikke blevet officielt oplyst. Men ifølge vores forskning gennem årene er andelen af muslimer i forhold til den generelle befolkning omkring 15 procent. Det svarer til 975.000 mennesker. Det skal dog bemærkes, at de officielle myndigheder generelt har en tendens til at undervurdere muslimer med 8 eller 9 procent.

Hvornår og hvordan kom islam til Bulgarien?

Islam kom ind på det område, der i dag er Bulgarien, med Sari Saltuk før osmannerne. Det er en historisk kendsgerning, at tyrkerne slog sig ned i Dobrudja-regionen via Sortehavet under ledelse af Keykavus og Sari Saltuk fra Seljuk-dynastiet. Der er endda oplysninger om, at der var en moské i landsbyen Umur Fakih i 1299. Men den intensive og permanente indførelse af islam skete med Murat Hüdavendigars erobring af Balkan, og som nævnt ovenfor blev der ført en bosættelsespolitik. Ifølge osmanniske historieforskere konverterede 20% af den lokale befolkning i byerne til islam. Der var også en gruppe af lokale, som konverterede til islam og hjalp de osmanniske hære, og de blev kaldt “Pomak”, som betyder “en, der hjalp”.

Hvilke moskeer er mest kendt i Bulgarien?

I den osmanniske periode gik der to vigtige veje gennem Bulgarien. Den ene er den såkaldte højre søjle, og den anden er den midterste søjle, som stadig er den vigtigste motorvej til Europa. Vigtige moskeer, madrasahs, imareter, bade, broer og karavanseraier blev bygget på disse veje. Efter Kırklareli byder byen Aydos med Bayezid-i Veli-moskeen os velkommen på højre side. Derefter følger byen Shumnu, der betragtes som de bulgarske tyrkeres centrum for viden og kultur. Her ligger Şerif Halil Pasha-komplekset, der blev bygget i midten af det 18. århundrede, og Medresetü’n-Nüvvab, der blev åbnet i 1922. På den midterste vej, to timers kørsel fra Edirne, er Plovdiv et vigtigt centrum.

I Plovdiv ligger Fredagsmoskeen og Imaret-moskeen i stil med den store moske i Bursa. To timers kørsel fra Plovdiv ligger hovedstaden Sofia. Den eneste osmanniske moske, der er åben for tilbedelse i Sofia, er Kadı Seyfullah Efendi-moskeen, berømt som Banyabaşı. Den store moské i Sofia står stadig som en bygning, men desværre blev den konfiskeret ved Sofias fald og bruges nu som arkæologisk museum. Blandt de islamiske monumenter i Bulgarien blev Mimar Sinans Sorte Moské omdannet til en kirke i begyndelsen af 1900-tallet. I Knyajevo-kvarteret i Sofia står Halveti Bali Efendi Tomb stadig og er et pilgrimssted. Der er også gravsteder for store bektashier som Otman Baba i Hasköy, Akyazili Sultan Asitanesi i Dobrudja og Demir Baba i Deliorman.

Hvem er de vigtigste personligheder, der har udført islamiske studier i Bulgarien?

Mens Bulgarien blev helt uafhængigt af Det Osmanniske Rige i 1908, blev rettighederne for de muslimer, der forblev her, sikret af de traktater, der blev underskrevet mellem de to lande. I religiøs henseende blev stormuftiens kontor etableret, og alle muslimer blev underlagt denne institution med hensyn til religion, civilret og uddannelse. Der er provinsmuftikontorer, distriktsmuftikontorer og moskeråd under stormuftiens kontor.

Dette system fortsætter i dag. Der er 1200 moskeer, 400 masjider, 50 mausoleer, 3 imam-hatip-gymnasier, et højere islamisk institut, et hafizah-kursus og 2 imam-træningskurser under stormuftien. I sommermånederne arrangeres der desuden sommerkurser i Koranen 600 steder, og der undervises i valgfri islamisk religion på 50 offentlige skoler. Stormuftiatet udfører alle disse aktiviteter gennem sine 20 regionale muftier. Skolerne finansieres af den tyrkiske religiøse fond. NGO’er fra Tyrkiet og islamiske lande udfører lejlighedsvis projektbaserede aktiviteter i samarbejde med stormuftiatet.

Hvad er muslimernes problemer i Bulgarien? Er der nogen undersøgelser af en løsning?

Det vigtigste problem er det muslimske mindretals vantro under kommunismens indflydelse. Det kommunistiske regime, som regerede i 45 år mellem 1944-1989, var imod alle former for religiøs tro og forbød muslimer at lære og udleve deres religion. Det gjorde det på den mest grusomme måde. Dørene til moskeerne blev låst, det var forbudt at læse og undervise i Koranen, og religiøs tilbedelse som faste, ofring, omskæring af drenge og læsning af mevlit var forbudt. Endelig blev tyrkernes muslimske navne med magt ændret til bulgarske navne i 1984. Efter at have været udsat for en sådan assimilation er det muslimske mindretals tilbagevenden til sine identitetsværdier langsom og vanskelig.

Der er mangel på imamer. Desværre har ikke alle moskeer en imam, og i nogle regioner betjener én imam flere landsbyer. Denne tjeneste består faktisk i at påtage sig begravelsesarbejdet i andre landsbyer. Med andre ord er der ingen imamer i disse landsbyer til at tage sig af deres begravelser. Det betyder, at landsbyer uden en imam er helt uden religiøs vejledning.

Et vigtigt problem for islam i Bulgarien er, at staten ikke fuldt ud har givet det muslimske samfund det fundament tilbage, som de arvede fra osmannerne. Især vigtige moskeer som Ibrahim Pasha-moskeen i Razgrad, Kurşunlu-moskeen i Karlova, Mehmet Erobreren-moskeen i Köstendil, den gamle moske i Eski Zağra er i statens hænder, er i en forfalden tilstand og er ikke givet til stormuftiatet. Desuden må det islamiske kulturcenter i Sofia, som der har været planer og jord til i 30 år, ikke bygges.

Hovedårsagen til ikke at tillade komplekset, som vil bestå af en moské, et islamisk institut, et bibliotek og en administrationsbygning, er opførelsen af endnu en moské. I dag, især under fredagsbønnen, udfører menigheden i Sofia deres bønner på fortovet i kulden om vinteren og i varmen om sommeren. Denne situation fører til hændelser, hvor ekstreme nationalistiske partier og organisationer angriber menigheden.